Weilbachs kunstnerleksikon skriver følgende om Arild Rosenkrantz.:

Arild Rosenkrantz tilbragte den største del af sit aktive liv i udlandet, hvor hans kunst formedes af  påvirkninger, som fjernede den afgørende fra danske kunsttraditioner. Arild var stærkt knyttet til sin religiøse, skotskfødte mor, der var kunstnerisk begavet og en af de første elever på Tegneskolen for Kvinder i København. Hun sørgede for, at Arild fik tegne- og maleundervisning, og at han som 16-årig kom til udlandet.

Arild var i de første Pariserår stærkt optaget af impressionismen og symbolismen, men blev gennem hyppige rejser til England også præget af prærafaelitterne, J.M.W. Turner og William Blake. I Paris kom han under påvirkning af mystikeren Sar Peladan og udstillede som den eneste danske i 3 år på hans Salon sammen med F. Hodler og F. Khnopff. I New York mødte han yogien Vivekananda og begyndte at studere indisk filosofi.

Fra 1898 boede Arild fast i London og skabte sig her et navn. Hans arbejder fra denne periode er præget af jugendstilen og af prærafaelitternes karakteristiske figurstil. Det blev et afgørende vendepunkt, da han i 1908 læste den tysk-østrigske filosof Rudolf Steiners skrift, Hvordan opnaar man Erkendelse af de højere Verdener? og i 1912 mødte ham personligt. I 1914 flyttede Arild og hans hustru til det antroposofiske center i Dornach i Schweiz, hvor Steiner bad ham deltage i udsmykningen af den lille kuppel i det første Goetheanum.

Arild ændrede sin maleteknik efter Steiners anvisninger med udgangspunkt i Goethes farvelære og brugte resten af sit liv til at udvikle sin kunst i denne retning. Ved at lægge farverne som slør over hinanden lykkedes det Arild at opnå den ønskede virkning, der afspejler Steiners tanker om farvens iboende egenskaber. Pastellerne betragtede Arild som originalerne, som han senere ofte overførte til olie.

På Rosenholm hænger en sen udgave af Tilblivelsesbilleder, malet i overvældende stærke farver. Arild så det som sin mission at videreføre Rudolf Steiners ideer om malerkunstens formål, at give alment opfattelige åbenbaringer af, hvad han kaldte oversanselige realiteter. Ungdommens stærke påvirkning navnlig fra prærafaelitterne forlod dog aldrig hans formsprog. På Steiners opfordring holdt Arild foredrag om malerkunst ud fra den antroposofiske idéverden i
Dornach, i London og efter 1940 i Danmark.

Forfatter: Bente Arendrup.