Samlingen på Rosenholm har periodisk været udstillet forskellige steder på Slottet og er først i 2015-2016 blevet registreret. Efterfølgende har Arild Rosenkrantz Samlingens Støtteforening overtaget ansvaret for samlingen med det formål at bevare og udstille værkerne.

Det er en skat af stor kunsthistorisk værdi, som vi de kommende år vil kunne præsentere for publikum. Samlingen omfatter tidlige elevarbejder fra Arilds studieår i Rom og Paris, illustrative arbejder til div. bogværker, forarbejder til et stort antal kirkeruder i England og ikke mindst, et stort antal værker, hvis udtryk er stærkt præget af hans bekendtskab med Rudolf Steiner og dennes udlægning af Goethes farvelære.

I 2018 udstiller vi 30 udvalgte illustrationer fra Edgar Allan Poe’s “Hemmelighedsfulde Fortællinger” i Arilds gamle atelier og tilstødende værelser på 2. stokværk i slottets østfløj.

Vi glæder os til at kunne byde publikum velkommen til åbningen af udstillingen lørdag den 9. juni 2018, kl. 13. Der er gratis adgang til denne begivenhed. Herefter vil der være mulighed for at bestille rundvisning i samlingen hos Sys Ehlers, sysehlers@privat.dk. Samlingen indgår ikke i slottets normale rundvisninger.

Tegningerne var udstillet i Basillie Galleries, Mayfair, London, i februar 1909.

Dengang skrev The Observer:

” Ikke overraskende dvæler denne kunstner ved alt, der er grusomt og forfærdeligt i Poe’s fantastiske fortællinger, og det tjener ham i høj grad til ære, at han er i stand til at give en eksakt form til disse sære, febrile forestillinger uden at overtræde den grænse, der adskiller det fantastiske fra det groteske.

Der er et bånd af sympati mellem kunstneren og forfatteren, som ellers sjældent forekommer, når disse to er adskilt i såvel tid som nationalitet.”

Og Harper’s Bazaar skrev:

“Baron Arild Rosenkrantz’ tegninger, der illustrerer fortællinger af Edgar Allan Poe, er veritable mareridt, men det skal forstås positivt, for det skrevne forlæg har en skrækkelig hensigt. Kunstneren har udviklet nogle frygtindgydende uhyrer – rigtige skabninger.

De der kan lide at krympe sig i kuldegys, skal bare tage hen og studere disse forfærdelige kreationer. “Den sorte kat” er alene nok, eller “Den aflange Kiste”, eller “Sfinksen” med dens snabellignende hale og et kranium, hvorpå der stadig gror hår . . “